AAU logo

Til Studerende

Velkommen

Som studerende på Aalborg Universitet er dine rettigheder og pligter uafhængige af univeristetets, idet du ikke er ansat på universitetet. Dette betyder, at eventuelle opfindelser eller andet af værdi som du frembringer i forbindelse med et studenterprojekt, tilfalder dig selv. Dette betyder også, at du selv skal finansiere en beskyttelse af disse intellektuelle rettigheder, hvis dette ønskes.

Som studerende er det også vigtigt, at du er opmærksom på, at indgår du aftale med en virksomhed omkring et studenterprojekt, er du selv forpligtet til at betale eventuelle erstatningskrav som følge af misligholdelse.

Du har som udgangspunkt ikke ret til at benytte dig af Kontraktenheden, da denne er en service overfor universitetets ansatte, der kan benyttes som led i deres arbejde. Vi vil ofte blive involveret i dit projekt gennem vejlederen, men du skal være opmærksom på, at det er vejlederens interesser, vi varetager og ikke dine.

Her på siden har vi samlet nyttig information samt gode råd, du kan bruge - ydermere har vi, som en service til dig, udarbejdet standardaftaler, du kan bruge i forbindelse med studenterprojekt.

Standardaftale mellem studerende og virksomhed

Hemmeligholdelsesaftale om studenterprojekt Dansk

Hemmeligholdelses- og rettighedsaftale om studenterprojekt Dansk

Non-disclosure Agreement for Student Project English

Non-disclosure and Rights Agreement for Student Project English

10 Tips for studerende

  • Vær sikker på, at du forstår aftalens indhold og konsekvenser
  • Husk at målet er, at du skal til eksamen!
  • Husk at du og virksomheden ikke har sammenfaldende interesser
  • Forhandle med virksomheden hvis der er urimelige vilkår i aftalen
  • Diskutere aftalens indhold med vejleder, onkel eller erhvervsfolk
  • Husk fortrolighed
  • Husk at din vejleder er din faglige vejleder og ikke din juridiske rådgiver
  • Hvis aftalen er urimelig, så overvej om du skal have et nyt projekt
  • Søg professional rådgivning (f. eks Advokatvagten)
  • Et projekt varer kun nogle måneder – en aftale kan plage dig i årevis
  • Vær realistisk med hensyn til de forhandlingsresultater, du kan opnå.

Studerendes rettigheder i projektsamarbejde

Af cand. jur. Nina Schjoldager, AAU Innovation, Aalborg Universitet og cand. merc. jur. Morten Dalgaard Andersen, SEA – Supporting Entrepreneurship at Aalborg University

Skal du ind i et projektsamarbejde dette semester? Med en ekstern part som f. eks en virksomhed eller med en af universitetets ansatte? I så tilfælde skal du være sikker på, at du ikke bliver fanget i en aftale, der ikke er hensigtsmæssig for dig. Du kan risikere, at du ikke må gå til eksamen!

Studerende har deres helt egne rettigheder. Til den tekst de skriver, til diagrammer, tegninger, modeller, design, patenterbare opfindelser, brugsmodeller og til software. Med mindre der er indgået en aftale om andet.

Det vil sige, at studerende, der arbejder på en flig af vejlederens forskningsprojekt, har ret til egne resultater. Hvis vejlederens forskningsprojekt er eksternt finansieret og underlagt en samarbejdsaftale, kan den studerendes rettigheder komme i konflikt med de rettigheder, som den eksterne part har i henhold til samarbejdsaftalen. I de fleste tilfælde vil en sådan aftale regulere den eksterne parts adgang til de resultater, universitetet frembringer. ”Universitetet” i den sammenhæng er universitetets ansatte. ”Ansatte” er alle som har et arbejdstagerforhold til universitetet, dvs. også studerende, der arbejder som betalt studentermedhjælp eller konsulenter. Studerende er derfor selvstændige retssubjekter. Universitetet kan ikke indgå aftaler på deres vegne.
Det er derfor vigtigt, at både den studerende og universitetet sikrer sig rent aftalemæssigt, at den studerendes rolle i projektet er afklaret med den eller de eksterne parter, der er involveret i projektet. En af mulighederne er, at universitetet indgår en aftale med den studerende.

Mange studerende laver studenterprojekter i samarbejde med eksterne parter, herunder virksomheder, organisationer eller myndigheder. Disse eksterne parter bidrager i mange tilfælde med interessante problemstillinger, produktspecifikationer, strategier samt oplysninger om marked og økonomi. Mange ønsker sådanne oplysninger hemmeligholdt og den studerende bliver bedt om at underskrive en hemmeligholdelsesaftale.

Er der nogen faldgruber? JA. Der er mange faldgruber. Problemet for mange studerende er, at der ikke rigtigt er nogen, der kan hjælpe dem med aftaleforhandlinger og vurderinger af en aftales juridiske indhold og konsekvenser. Kontraktenheden beskæftiger sig udelukkende med aftaler, der er relateret til ansatte og må ikke yde ekstern juridisk rådgivning. Som studerende skal man således enten tage chancen eller gå til en advokat.

Vi giver en kort beskrivelse af aktuelle faldgruber, som man skal undgå, når man indgår aftale om studenterprojekt. Beskrivelsen er på ingen måde udtømmende. Der kan være mange andre forhold, man skal tage sig i agt for.

Projektet som sådant skal være defineret korrekt og klart afgrænset. Det sikreste vil i mange tilfælde være at udarbejde en grundig beskrivelse af projektet og vedlægge denne som bilag til aftalen. Hvis beskrivelsen er for løs, kan det gøre det umuligt at sige konkret, hvad det er parterne skal yde i forhold til hinanden og hvad der er man evt. giver andre rettigheder til.

Det skal fremgå hvilke oplysninger man skal hemmeligholde, hvis der overhovedet er nogen. En god løsning kan være, at sådanne oplysninger altid nedfældes på skrift og at virksomheden markerer materialet som ”fortroligt”. Definitionen af fortrolige oplysninger er vigtig. Den skal ikke omfatte de studerendes egne projektresultater eller oplysninger, der allerede er ude i det offentlige rum.

Hvad er det man må eller ikke må med de oplysninger, man modtager? Fortrolige oplysninger må ikke offentliggøres eller videregives til andre. Hvis man inkluderer de fortrolige oplysninger i projektrapporten, vil man i mange tilfælde komme i misligholdelse, fordi aftalen med virksomheden ofte ikke omfatter universitetet eller universitetets censorer. Hvis der er en ekstern censor er denne nok heller ikke omfattet. Derudover er eksamen betragtet som en ”offentlig handling” på den måde, at eksamensbesvarelser skal være tilgængelige. Studerende der bygger deres projekt på den eksterne parts forretningshemmeligheder, kan dermed få det problem, at de ikke kan gå til eksamen. Løsningen i det tilfælde kan være, at man fra universitetets side lukker eksamen for offentligheden. Det vil indebære, at den mundtlige eksamen lukkes for tilhørere (skulle der komme nogen), og at projektrapporten bliver behandlet som fortrolig. Det har den konsekvens, at rapporten ikke sendes til biblioteket og at man heller ikke selv må videregive den til andre. Heller ikke til den stolte mor eller bedstefar. Derudover må man heller ikke benytte rapporten i forbindelse med jobsøgning – i så tilfælde skal man nøjes med et ikke-fortroligt sammendrag.Hvor længe skal man hemmeligholde oplysningerne? Markedsføringslovens § 19 siger, at man skal hemmeligholde forretningshemmeligheder i 3 år. Denne bestemmelse gælder uanset om man har indgået en aftale, og 3 år kan derfor være et godt udgangspunkt. Der findes virksomheder, der foreslår hemmeligholdelse i helt op til 10 år.

En del virksomheder vil kræve at få projektrapporten til gennemsyn netop for at sikre, at der ikke inkluderes fortrolige oplysninger. Siger aftalen, at det er ”udkast til rapport”, der skal afleveres, eller er det det færdige produkt? Der findes aftaler, der siger, at den endelige rapport skal afleveres til gennemsyn 6 uger før, den skal afleveres som eksamensprojekt. Det volder naturligvis store problemer for de studerende, som dermed får kortere tid til at gennemføre projektet.

Udgangspunktet med hensyn til rettigheder er som nævnt, at de studerende har deres egne rettigheder til de resultater, der frembringes. Disse rettigheder kan overdrages til den eksterne part helt eller delvist. En mulighed er at overdrage ejendomsretten til resultaterne. En anden mulighed er, at give virksomheden ret til at benytte resultaterne men selv beholde ejerskabet. Uanset løsning har virksomheden altid pligt til at nævne den/de studerende som ophavsmænd. Mange virksomheder ønsker ejendomsret eller i det mindste brugsret. Skal overdragelsen ske vederlagsfrit eller er der tale om en modydelse? Hvad er en studenteropfindelse værd? Værdiansættelse af immaterielle rettigheder er en videnskab for sig. I de fleste tilfælde får man det, den anden vil give. Det vil sige, at modydelsens størrelse er et forhandlingsresultat og at rimeligheden er den vigtigste faktor.

Kan virksomheden opsige aftalen midt i forløbet? I så fald skal man overveje, om man kan fuldføre projektet uden virksomhedens involvering. Det er en god idé at diskutere forskellige scenarier med vejlederen.

En del aftaler indeholder bestemmelser omkring erstatningsansvar. Hvis man offentliggør virksomhedens fortrolige oplysninger, f. eks ved at projektbeskrivelsen lægges ud på en hjemmeside, kan man risikere at blive holdt ansvarlig. I mange tilfælde vil det være svært for en virksomhed at bevise, at den har lidt økonomisk tab som følge af offentliggørelsen. Alternativet er derfor at indføre bøder. En sådan ordning kan betyde, at den misligholdende part skal betale hver gang hemmeligholdelsesforpligtelsen overtrædes. Bødestørrelsen kan variere fra kr. 50.000 – kr. 500.000. Det skal naturligvis klart anbefales, at man ikke accepterer bestemmelser, der indfører en sådan ordning.

Til sidst vil aftalen nok indeholde en bestemmelse omkring lovvalg og tvisteløsning. Man skal altid sikre sig, at aftalen er underlagt dansk ret. For langt de fleste studerende vil det være komplet umuligt at vurdere sin retsstilling i henhold til udenlandsk ret. Vi har set aftaler vedrørende studenterprojekter, der var underlagt loven i ”the state of Delaware” eller ”Jersey”, som er virksomhedsparadiser. Man skal helst undgå at blive sagsøgt i USA. Tvister skal løses ved de almindelige danske domstole. Voldgift bør ikke være et alternativ, når det gælder studenterprojekter. Mange siger, at voldgift giver en hurtigere behandling, end hvis man vælger domstolssystemet. Det kan være, men i mange tilfælde er det også langt dyrere. En aftale er altid frivillig. Hvis aftalen virker uoverskuelig, kan det bedste alternativ måske være at lade være med at indgå den. Det er bedre at vælge et nyt projekt end at indgå en aftale, der kan give juridiske problemer langt ind i fremtiden. Der findes virksomheder, der ser studenterprojekter udelukkende som ”gratis udviklingsarbejde” og ikke som filantropi.