Om Kontraktenheden og vores opgaveområder

VELKOMMEN TIL KONTRAKTENHEDEN VED AAU INNOVATION

AAU Innovation arbejder på forskellig vis med at understøtte universitetets kerneaktiviteter - forskning, uddannelse og vidensamarbejde. Kontraktenheden er én af enhederne i AAU Innovation. Kontraktenheden har 18 medarbejdere, som årligt håndterer omtrent 1.800 aftaler relateret til forskning og databeskyttelse. 

HVAD kan KONTRAKTENHEDEN hjælpe MED?

Skal du som ansat på Aalborg Universitet deltage i et forskningsprojekt, hjælper vi med at rådgive, udarbejde og forhandle aftaler i forbindelse med forskningssamarbejde og databeskyttelse. 

For at give dig et godt udgangspunkt har vi udarbejdet en række standardaftaler. Disse aftaler kan du bruge i forskellige former for samarbejde, og de sikrer åbenhed omkring de aftalevilkår, der kan forventes i et forskningssamarbejde med Aalborg Universitet.

Aftalerne opdateres løbende og i takt med de krav, der stilles fra lovgivers og ministeriernes side, men også i takt med udviklingen i samfundet.

Har du spørgsmål, eller har du brug for rådgivning, er du altid velkommen til at kontakte os kontrakt@adm.aau.dk.

VORES OPGAVEOMRÅDER

Vi har erfaring indenfor kontraktsret, immaterialret og persondataret, og vores rådgivning bygger på mangeårig erfaring og faglig bredde. 

Nedenfor finder du vores hovedopgaveområder.

Har du et spørgsmål, som ikke falder ind under et af områderne, kan du altid kontakte os på kontrakt@adm.aau.dk.

Forskningssamarbejder og konsulentaftaler 

Vi udarbejder og forhandler aftaler samt rådgiver i forbindelse med processen omkring aftaleindgåelse.

Persondata 

Vi rådgiver om databeskyttelsesreglerne og understøtter AAUs ansatte i at overholde reglerne, samt med udarbejdelse og forhandling af databehandleraftaler.  

Tilbage til forsiden